Man forbinder ofte fugleedderkopper med noget varmere himmelstrøg, men de er også repræsenteret i den Bornholmske natur.
Der findes blandt andet en høj koncentration af dem i Ravnedalen. De sorte eller mørkebrune edderkopper ses primært om efteråret når hannerne er ude og lede efter en mage.
Edderkopperne kan blive 10 år gamle.
Deres underjordiske bosteder kan findes sydvendte skråninger med sandet muld, hvor de graver en op til 40 centimeter dyb rørtunnel, som den beklæder med sit spind.
Spindet stikker 4-5 centimeter udenfor tunnelåbningen, hvor dens silke kombineret med blade fungerer som en camoufleret fælde.
Edderkoppen sidder så i skjul, og venter på at et byttedyr skal lande på eller krydse dens fælde. Herefter folder den sine giftkroge ud, hugger byttet gennem silken, for derefter at trække det ned i sit bo.
Fugleedderkoppen lever primært af bænkebidere, biller, fluer og andre insekter.
Kært barn har mange navne, og ud over “Bornholmsk Fugleedderkop”, kaldes den også “Den danske fugleedderkop”, “Nordlig fugleedderkop” og “Tapetserfugleedderkop”.
På engelsk hedder den “Purse-web spider”, og på latin “Atypus Affinis”.
Den bornholmske fugleedderkop er mindre end sine kendte slægtninge. Hunnernes krop bliver knap 2 centimeter lang. Lidt længere end hannerne.
Hannerne har en lidt mindre bagkrop, til gengæld har de længere ben.
Edderkopperne bliver kønsmodne ved 4 års alderen.
Parringstiden ligger sidst på efteråret, omkring september og oktober. Her forlader hannerne deres bo, for at opsøge hunnerne. Bortset fra når ungerne forlader reden, er dette det eneste tidspunkt fugleedderkopperne forlader deres bo.
Hannen bliver hos hunnen til de har parret. Ofte ender hannen efterfølgende med at blive ædt af hunnen.
Hunnen lægger sine æg i en æggesæk, dybt i sit bo, som klækkes den efterfølgende sommer.
De små lyse edderkoppe unger bor næsten et år med moderen, før de forlader boet.
En af edderkoppens særlige kendetegn er deres meget store giftkroge, der folder sig ud før den hugger sit bytte.
Edderkoppen har et kraftigt bid til trods for sin beskedne størrelse, så det kan godt gøre ondt, selvom de ikke betegnes som farlige for os mennesker.
En kommentar til “Den Bornholmske Fugleedderkop”