Povl Anker var søsterskib til Jens Kofoed, og har sejlet til og fra Bornholm siden den blev leveret 17. december 1978.
Kølen blev lagt 17. oktober 1977 på Aalborg Værft A/S, og skibet blev søsat den 14. april 1978.
- 121 meter lang
- 21,5 meter bred
- 5,25 meters dybgang
- 20 knob
- 4 Alpha 16U28LU-VO motorer fra B&W med ialt 16.960 HK
- 1.500 passagerer
- 300 biler
- 1989 Påsejler Blenheim fyr, og må sejle på værft i Lanskrona
- 1997 Kolliderer med fragtskibet Cesis, med skader på bovport til følge
- 2000 Får bedre kahytter
- 2001 Montering af Sponson tanke
- 2008 Overtages af Nordic Ferry Services
- 2016 Sælges til Molslinjen i forbindelse med fremtidig overtagelse af driften i 2018
Bornholmslinjen har i maj 2019 oplyst at de i 2020 vil male skroget i de samme farver, som det havde da det blev leveret tilbage i 1978.
Samtidigt vil interiøret også få en overhaling, så passagerernes opholdsarealer også opdateres.
Det kunne være dejligt hvis Bornholmslinjen valgte at den indvendige renovation også skulle tilbageføres så det så ud som i 1978 (moderne materialer i gammelt look), så skibet på en måde var bevaret som en form for museums skib.
Istandsættelse
I 2020 var færgen på værft, og fik i den forbindelse en makeover, der skulle bringe dens udseende tilbage til 1978.
Istandsættelsen virkede dog noget sporadisk, og overfladisk.
Udvendigt fik den et nyt lag maling, i de oprindelige farver. Invendigt skiftede man noget af inventaret. Bl.a. kom der nye køjer i agter salon’en, nye lofter med spejl, og alle tæpper med de gamle “Bornholmstrafikken” logoer blev erstattet med nye.
5 af kahytterne fik også en overhaling.
Du kan se hvor Poul Anker er på MarineTraffic
2 kommentarer til “M/F Povl Anker”