Hasle kirke blev bygget som kapel i 1460, og hørte under middelalderen til Biskoppen i Lund.
Kirken har været igennem utallige ombygninger, og senere undersøgelser har vist at der flere steder er tegn på tidligere vinduer og åbninger der ikke længere er synlige.
Bidstrup taler f.eks. i 1882 om at der var tegn på at der havde været en dør i den nordlige side, hvor der i stedet var et nyere vindue.
Tårnet fremstår i dag i bornholmsk rød bindingsværk, der er opført i 1758.
Træværket er udført i eg, mens stolpen i midten af spiret er af pommersk fyr. Denne stolpe har fået årstallet 1758 indgraveret i sig.
Kirkens altertavle stammer fra ca 1510, og skulle ifølge sagnet være en gave fra en skipper i havsnød, der lovede at skænke en tavle til den kirke hvor han kom i land.og dens prædikestol fra ca år 1600.
På Hasles kirkegård finder man blandt andet Kongelig dansk kammersanger Vilhelm Herolds gravplads.
På Hasle Kirkegård kan man også se Marevadstenen fra 1060, der blev fundet i en bro i 1853.
Hvis du har yderligere informationer om Hasle Kirke, og dens historie, så er du mere end velkommen til at efterlade en kommentar nederst på siden.