Muleby-tanken

Muleby-tanken kom på markedet i i begyndelsen af 1975.

Den har haft mange anvendelsesområder, heriblandt gylletanke, vandreservoirer, lagertanke og fiskeopdræts basinner.

Muleby-tanken blev udviklet på Bornholm af PL Beton. I Danmark alene blev der opført mere end 10.000 Muleby-tanke. Herhjemme blev de produceret af PL Beton Rønne A/S, KØ Beton A/S og Betonelement A/S. Desuden blev de fremstillet under licens i blandt andet Sverige, Norge, Tyskland, Holland og Irland.

Selve tanken var opbygget i elementer, fremstillet i armeret højstyrke miljøbeton. Det betød at de kunne støbes på fabrikken og efterfølgende transporteres på en almindelig lastbil til det sted hvor den skulle samles.
Ved samlingen kunne man blot løfte elementerne på plads, på en i forvejen støbt bundplade, ved hjælp af en kran.

Muleby-tank elementerne bestod af elementer i 3 højder (3 meter, 4 meter og 6 meter) og 2 bredder (almindelig brede og halv bredde).

Ved at kombinere elementerne på forskellige måder kunne man skabe tanke mellem 3,6 meter og 70 meter i diameter, der kunne rumme mellem 30 kubikmeter og 17.000 kubikmeter.

Beton elementerne var holdt på plads ved hjælp af kraftige korrosionssikrede plastindkapslede stålwirer.

Eksempel på elementer og stålwirer.

Såfremt man ønskede en en lukket eller overdækket tank, kunne man tilkøbe en rund teltformet PVC overdækning, der blev holdt oppe med en konstruktion udført i beton, rustfrit stål eller Azobetræ, afhængig af indholdet i tanken.

En del år efter produktionen stoppede, var der sager med Muleby-tanke, der kollapsede, ofte pga manglende vedligehold. Efter en 35 år gammel år gammel tank exploderede med 400.000 liter gylle, uden at have været efterset i årtier krævede Miljøstyrelsen at Muleby-tanke blev efterset.

Hvis du ejer en Muleby-tank, kan du læse her hvordan du selv kan lave en selvkontrol, der dog IKKE kan erstatte et officielt eftersyn.

Skriv en kommentar