En af bornholms mange nedlagte kirker og kapeller.
Kirken blev opført i kampesten og kalksten, omkring år 1225.
I 1885 var tårnets tilstand meget dårligt, og frem for at reparere det valgte man at rive den gamle kirke ned og i stedet opføre en helt ny.
Nedrivningen blev dog stoppet i 1890, og resterne fredet på grund af dens særlige arkitektoniske bygningsdetaljer.
Året efter begyndte man bygningen af den nye kirke.
Den kongelige bygningsinspektør Andreas Clemmensen tegnede den ny kirke, og stod for opmåling af den gamle. Det er hans skitser der kan ses på billederne herunder.
Nationalmuseet har overtaget ansvaret for bygningen.
I 2000 fik koret et nyt spåntag, samtidigt med at murværket blev gennemgået for løse sten og møre fuger.