Svenskehusene

Store dele af Rønne og Nexø blev efterladt i ruiner efter Soviet Unionens bombetogter 7. og 8. maj 1945.

For Rønnes vedkommende blev 3.000 huse beskadiget, og mere end 200 i sådan en grad at de skulle rives ned før genopbygning.
I Nexø var det 856 beskadigede huse, og 175 der blev helt ødelagt.

Den svenske regering valgte hurtigt at træde til med bistand, i form af 300 træhuse til opførsel i de to byer. De Svenske træhuse kom med skib som prefabrikerede elementer, og husene var af to typer. Én etages bungalower, og to etages villaer, begge produceret af den svenske fabrik Junohus i Uddevalla. De første huse ankom i juli 1945.

Svenske træhuse opføres i 1945

Villaerne var 1,5 etagers huse på 110 kvadratmeter, med 5 værelser, køkken, bad og fuld kælder.
Bungalows var 1 etagers huse på 82 kvadratmeter, med 3 værelser, køkken bad og fuld kælder.
Begge typer blev bygget på 500 kvadratmeter store grunde.

225 træhuse blev opført i Rønne (145 villaer og 80 bungalows), og 75 i Nexø.

Svenske træhuse under opførsel

Lokalplanen kræver at man holder sig til 15 farver, med mindre man har hus på Lærkevej, Birkevej eller Fyrrevej, hvor farverne er foruddefinerede. På de huse hvor der er frit valg mellem de 15 farver, må man dog ikke vælge samme farve som et hus på en grund der støder op til ens egen.

De Svenske træhuse i 2019

Skriv en kommentar