Almindingen

Almindingen dækker 3.800 hektar af Bornholm, hvilket gør den til Danmarks 5. største skov.

Skovfogeden Hans Rømer stod for arbejdet med at beplante store arealer af den bornholmske højlyng.

Almindingens seværdigheder

Almindingen Station

Almindingen station er i dag en privat bolig, men i begyndelsen af 1900 tallet fragtede den store folkemængder til Ekkodalen og skoven.

Bisonskoven

Skov- og Naturstyrelsen har udlagt et område med stier, som bisonskov. Her kan du se de store dyr, vandre frit imellem træer og græsse.

Christianshøj trinbrædt

Den flotte bygning, der før var pakhus ved trinbrædtet er i dag ejet af Skov- og Naturstyrelsen. Det sidste tog har for længst forladt perronen.

Christianshøjkroen

Christianshøjkroen ligger midt i Almindingen, omgivet af skov.

Ekkodalen

Nyd en gåtur gennem den naturlige sprækkedal, og hør om det virkelig passer at “Møller drikker øller” eller om han i virkeligheden foretrækker kærnemælk.

Gamleborg

Bornholms ældst kendte fæstning. Her kan man stadig finde resterne af den gamle vikingeborg, men arkæologer har under udgravninger opdaget at stedet er brugt som tilflugtssted helt tilbage i jernalderen.

Kyllingemoderen

Ved siden af Christianshøjkroen finder du den mere end 100 år gamle træpavillion Kyllingemoderen.

Lilleborg

Gamleborgs afløser, der desværre kun havde ganske få årtiers storhed, før kirkens allieredes angreb efterlod den i ruiner.

Travbanen

Danmarks korteste travbane har i mange år trukket folk til fra hele øen.

I mange år var det også samlingsstedet for øens dyrskue.

Skriv en kommentar