Den 12. december 1963 styrtede en dansk jagerfly tæt ved Rutsker Plantage, under en planlagt øvelse.
Efter et par overflyvninger af målzonen blev øvelsen afbrudt pga dårlig sigtbarhed.
Formationsføreren kunne ikke komme i kontakt med piloten i Super Sabre F-100 G-253.
Efterfølgende fandt man det havarede fly, der var styrtet i en tæt på lodret retning.
Piloten nåede desværre ikke ud, og var derfor omkommet ved styrtet.
Flyet var af typen Super Sabre F-100.
Fremstillet af “North American Aviation Inc” i Inglewood Californien USA den 1. juli 1956. Stel nummer 54-2253.
Leveret til USAF den 28 august 1956, registreret som FW-253.
Overdraget til det danske flyvevåben som en del af den amerikanske våbenhjælp den 12. juni 1959. Omregistreres som G-253.
Jan Drejer Petersen har kontaktet os (kommentar), og fortalt at det var hans onkel, Kjeld Drejer Petersen der omkom i styrtet.
Hans pilotnavn var “PER”.
Hvis du har kendskab til en mere præcis lokation, for hvor flyet havarerede, må du gerne komme med en kommentar.
Kender ikke lokationen nærmere, men det var min onkel (Kjeld Drejer Petersen – pilotnavn PER), der omkom.
Hej Jan.
Jeg kondolerer, og takker for at du deler lidt af din families historie med os andre.
Mvh Peter
BRNHLM.dk
Jeg læste denne artikel, min kæreste var 10 år gammel på det tidspunkt boede i Olsker, men har aldrig hørt om dette haveri, vi snakkede om der var vel megen tys,tys dengang under den “kolde krig”, men hvor er det underligt ingen lokale kommer med en kommentar, nogen må vide noget.
Mvh.
Tom Søby