Rævebestanden blev hårdt ramt af sygdom, og døde ud i 1980’erne.
Siden da har der været vedholdende rygter fra folk der oplyser at de har set ræve, eller spor derfra.
I 2016 søgte jægerforbundet om tilladelse til at importere nye ræve, men fik afslag fra Miljøstyrelsen.
Den 3. januar 2019 blev der fundet en påkørt ræv i almindingen, som skabte noget debat. Nogle mente at den var lokal, andre at det var en importeret joke, der var kommet til øen i et bagagerum.
Ræven blev udstoppet, så den kunne udstilles på Natur Bornholm, fra åbningen af 2020 sæsonen.
En jæger fangede flere gange en ræv på et vildtkamera i maj 2019, hvilket fik en del opmærksomhed i pressen.
TV2 Bornholm fulgte i en serie programmer op på rævehistorien tilbage i 2015.
Hvis du kender mere til de Bornholmske ræve før og nu, så må du meget gerne efterlade en kommentar.